Et af formålene med klimatjekket har været at vurdere, hvilke af de mange tilbud der er på markedet om at købe sig til en god ”klimasamvittighed”, der giver faktisk giver en klimafordel. Både køb af ”grøn el”, CO2- kvoter og andel i ”grønne skove” undersøges men konklusionen er kort fortalt, at der ingen lette løsninger er. Det behandles under menupunktet
køb af klimafordele. Der er kun en sikker vej, nemlig det lange seriøse arbejde med at nedbringe energi- og klimabelastningen. Og når man er nået dertil, så start forfra – klimaforbedringer er en løbende proces som aldrig ender. Målet er en CO2 neutral fremtid – og det kan tage nogle generationer at nå dertil. Men det er vigtigt at komme i gang nu – uanset hvor forsigtigt det første skridt er.